Oprydning

Oprydning er ikke kun at sætte ting på deres plads efter brug. Det er for os, at sørge for, at du kun har de ting i dit hjem, som passer til din nuværende livssituation.

Kender du det, at der ikke kan være mere i skabe og skuffer; At du føler du mangler plads. At du ikke kan finde det rette tøj at tage på, selv om du har masser af tøj. At du køber nyt af ting du allerede har, fordi du har så meget, at du har mistet overblikket og ikke kan finde det du skal bruge. At du ikke har lyst til at gøre rent, fordi det er umuligt at komme til for rodet – alle dine ting?

Vi hjælper dig med at sortere dine ting, så du kun beholder de ting du har brug for, der gør dit liv nemmere og som gør dig lykkelig.

I stedet for gruble over, hvilke ting du skal vælge fra. Så hjælper vi dig med at acceptere, at det er svært at give slip på ting. Vi mener du skal vælge, hvilke ting der gør dig lykkelig i din nuværende livssituation og give resten af dine ting til andre, til genbrug eller eventuelt sælge dem.

Så glem alt om at vælge ting fra, men vælg det som gør dig lykkelig til, som f.eks. tid og overskud til familien eller venner.

Vi hjælper dig kort sagt med at spare tid – og penge – på at vedligeholde, rengøre og opbevare ting, som ikke giver dig glæde eller plads til at leve det liv du drømmer om.

Gør det her og nu: Kontakt os, så hjælper vi dig med at ”rydde rigtigt op”.